Lav din egen rygeovn på grillen

Kategorier Grill, Kød, Stegning

Mange forbinder røget laks med noget der kun kan købes hos fiskehandleren eller laves hjemme med en dyr rygeovn, men i takt med at kuglegrillen er flyttet ind i de danske hjem har nærmest alle danskere faktisk fået deres egen rygeovn der kan lave lækker røget laks, mørbrad eller pulled pork.
Flere og flere kaster sig ud i røgning for at ramme den ultimative grillsmag uden at krydre kødet med marinade med røgsmag, og det er faktisk ikke så svært som det lyder. I denne guide fortæller jeg dig hvordan du let går i gang og linker dig til den ultimative røg guide i bunden!

Alle kan være med
Røgning af mad er en gammel kundskab der har været mestret af vores forfædre i flere tusinde år, dengang var det primært for at konservere kød og fisk så det ikke rådnede. Selvom teknikken og smagen ikke har ændret sig meget er det nu primært for smagsoplevelsen at vi ryger kødet.
Det er meget let at komme i gang med røgen, det kræver bare noget træ og en kuglegrill. Hvis du gerne vil teste det først eller bare ved at det vil være sjældent at du ryger kan du købe en Smoke in a Box pakke fra f.eks. Weber, men vil du gøre det et par gange hvert år kan det hurtigt betale sig at købe en røgboks.

Sådan starter du
Hvis du er til fisk er det let og klassisk at starte med en lækker lakseside som det første der skal ind og ryges, hvis du er til kød vil f.eks. en oksemørbrad eller spareribs være 2 muligheder egner sig godt til nybegynderen.
Første gang handler det om at få noget røgsmag ind i kødet, uden at det bliver for voldsomt. Du skal kort sagt lade smagen guide dig. Røgen fungerer som et sidste krydderi, hvor smagen afhænger af hvilken træsort du vælger.
Start med at ryge retten lidt mindre end i opskriften første gang, så kan du altid skrue op næste gang.

Læs den ultimative guide til rød her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *